Produktbeskrivelse
Husk på Guds barmhjertighed er en personlig refleksion over erindringens betydning for tro, bøn og identitet og en praktisk guide til åndelig helbredelse. Teologen og journalisten Dawn Eden beskriver, hvordan hun ved hjælp af ignatiansk spiritualitet har sluttet fred med sin traumatiske fortid. Med eksempler fra jesuitterne Ignatius af Loyola, Pierre Favre og pave Frans viser hun, hvordan vi kan møde Gud gennem vores minder og forstå vores fortid i lyset af Guds helbredende barmhjertighed.
Dawn Eden Goldstein er født ind i en jødisk familie i New York City, men mistede sin tro som teenager og blev agnostiker. Som 31-årig gennemgik hun en dramatisk omvendelse til kristendommen og blev protestantisk døbt. Seks år senere blev hun optaget i Den katolske Kirke. Hun tog en licentiatgrad i katolsk teologi ved the Dominican House of Studies i 2014 og blev den første kvindelige doktor i teologi fra University of St. Mary of the Lake i 2016. Hun har holdt foredrag om kyskhed, åndelig helbredelse og omvendelse for tusindvis af mennesker i hele Nordamerika og andre steder i verden.