9788792501530
9788792501530

Ignatius af Loyola: Pilgrimmens beretning.

150,00 DKK

Ignatius af Loyolas selvbiografi om hans liv og religiøse søgen frem til stiftelsen af jesuiterordenen, oversat indledt og kommenteret af Daniel Nørgaard SJ

ISBN 978-87-92501-53-0, 128 sider, paperback

Ikke på lager

Varenummer: 9788792501530 Kategorier: ,

Produktbeskrivelse

Pt. udsolgt, nyt oplag på vej.

Ignatiansk spiritualitet har i de senere år fået større og større udbredelse også langt uden for den katolske kirke. Den har navn efter den katolske helgen Ignatius af Loyola (1491-1556), der er kendt som stifter af Jesu Selskab (jesuiterordenen) og åndelig vejleder. På opfordring af sine nærmeste ordensbrødre dikterede han en selvbiografi, der går under navnet Pilgrimmens beretning.

Værket stemte ikke helt overens med det billede, den næste generation af jesuitter ville give af deres grundlægger, og det blev hurtigt gemt bort og var i nogle århundreder så godt som glemt. I de sidste godt hundrede år er det blevet oversat til en lang række sprog og har opnået status som en åndelig klassiker. Det anses af mange som den bedste indføring i ignatiansk spiritualitet.

Den danske oversættelse er forsynet med en indledning, der redegør for Ignatius’ liv, værkets tilblivelse og de mest centrale temaer i værket. Teksten er forsynet med en lang række noter, som især skaber forbindelse til Ignatius’ hovedværk, de Åndelige Øvelser.

Pilgrimmens beretning er oversat fra originalsprogene spansk og italiensk af Daniel Nørgaard SJ, som også har skrevet indledning og kommentarer. Daniel Nørgaard (født 1980) indtrådte efter 12 år som katolsk præst i 2019 hos jesuitterne og har gennemført sit noviciat i Genova og en master i ignatiansk spiritualitet i Madrid. Fra august 2022 virker han på Niels Steensens Gymnasium i København.

Daniel Nørgaard kan kontaktes på mail: dn@jesuitterne.org.

Se anmeldelse her.